Skarpe værktøjer, materialer og overflader, ekstreme temperaturer, fedt, bakterier og skrappe opløsninger og kemikalier, der anvendes til rengøring og sterilisering af arbejdsflader. Dette er blot nogle af de risikofaktorer, som ansatte i et fødevareforarbejdende miljø stilles overfor. Antallet af håndskader i branchen er ret stort, idet muskel- og knoglelidelser som følge af gentagne bevægelser i hånd og håndled (ofte ved lave temperaturer) udgør den største arbejdsrisiko. Korrekt håndbeskyttelse er med andre ord absolut nødvendig. Men i modsætning til de fleste andre brancher kræver sikkerhedsrisiciene i fødevaresektoren mere end blot beskyttelse af de ansatte. Eftersom fødevaresikkerhed bliver en stadig vigtigere faktor, er fødevareindustrien underlagt stadig strengere lovgivning. Så også fødevareprodukterne skal beskyttes.
Undgå kontaminering af fødevarer
For en hel del år siden indførte EU sine første regulativer til beskyttelse af fødevareprodukter mod kontaminering fra 'materialer beregnet til fødevarekontakt'. Syntetiske handsker henhører under nøjagtigt det samme direktiv, der også omtales som lovgivning om fødevareemballage. Til trods for jævnlige revisioner er grundprincippet fortsat det samme: Eftersom kemikalier fra plastemballage eller handskematerialer kan migrere ind i fødevarer og dermed kontaminere fødevaren, skal de kontrolleres nøje.
Banebrydende tilgang
Det ovennævnte princip har været negligeret i fødevareindustrien i mange år: Først i slutningen af 1990'erne begyndte fødevarelovgivningen at spille en rolle ved valg af handsker. "På det tidspunkt bemærkede vi, at der var et stort behov for øget håndbeskyttelse hos ansatte i fødevaresektoren, og besluttede at fokusere på denne målgruppe", husker Ivan Guinard, fødevareekspert hos Ansell. "Så vi førte en omfattende dialog med personer i branchen for at få kendskab til deres behov, og vi søgte at øge vores viden om fødevarelovgivningen. Denne tilgang revolutionerede sektoren, eftersom ingen handskeproducent tidligere havde udviklet en løsning specielt beregnet til branchen, som tog højde for den strenge lovgivning".
proFood® og meget mere
Resultatet af Ansell's arbejde var et helt nyt sæt handsker specielt til ansatte i fødevareforarbejdende virksomheder: Ansell's proFood®-sortiment. Handskerne blev lanceret i 1999 med en innovativ markedsføringskampagne, der ikke blot præsenterede sortimentet, men også bevidstgjorde fødevareforarbejdende virksomheder om de retningslinjer, de skulle følge, og dermed markerede Ansell's ekspertise på området. Lige siden har Ansell været banebrydende inden for forskning, teknisk ekspertise og innovation på området for handsker til håndtering af fødevarer. proFood®-sortimentet er siden blevet udvidet og suppleret med andre Ansell-handsker, der er fødevareegnede og fuldt ud opfylder selv de strengeste standarder for fødevarekontakt og fødevarehygiejne.
Den rigtige handske til den rigtige opgave
I dag har Ansell en løsning til enhver opgave. Det vigtigste er, at hver bruger vælger den rigtige handske til den rigtige opgave. Slagteriarbejdere, der udfører udbening og udskæring med knive, har f.eks. brug for ekstremt snitbestandige handsker såsom proFood® Safe-Knit® eller den nye Vantage® proFood®. Brugere, der håndterer glatte genstande som f.eks. fjerkræ, fisk eller rødt kød, ønsker måske støtte i form af handsker med ekstra godt greb. Og da det ikke altid er lige let at vælge den rigtige handske i en sektor, hvor der jævnligt sker lovgivningsmæssige ændringer, og med et bredt sortiment at vælge fra, hjælper Ansell gerne sine forhandlere og slutbrugere til at træffe det rigtige valg og med at holde dem orienteret om den nyeste fødevarelovgivning. For ved at anvende de rigtige handsker øges både brugernes sikkerhed og produktiviteten, samtidig med at fødevaresikkerheden er garanteret. Tre vigtige fordele, som ingen fødevareforarbejdende virksomheder kan se bort fra.
Udbud af speciel håndbeskyttelse til alle behov
Den samlede fødevarebranche inkluderer hele fødevarekæden fra produktion af råmaterialer (landbrug og fiskeri) til fødevareforarbejdning og fødevareservice (f.eks. hoteller, restauranter, catering og fødevaredistribution). Selvom Ansell hovedsagelig fokuserer på fødevareforarbejdende virksomheder (den største brugergruppe i fødevaresektoren), har de handsker, der giver god beskyttelse og komfort til alle andre brugere i sektoren.