Ansell's sikkerhedsbus turnerer rundt til Storbritanniens byggepladser
Bygningsarbejdere over hele Storbritannien fik sig noget af en overraskelse, da en brandbil omlakeret i Ansell-farver i november og december sidste år drejede ind på deres byggeplads. Demobussen indbød dem til at afprøve Ansell's sortiment af håndbeskyttelse specielt til deres branche. Et usædvanligt initiativ med det formål at øge bevidstheden om håndbeskyttelse i en sektor, hvor der er et stort, men næsten overset behov.

Ifølge en fransk undersøgelse* foretrækker 64 % af alle bygningsarbejdere at arbejde uden brug af beskyttelseshandsker. Situationen i de øvrige europæiske lande er stort set den samme. Dette er overraskende, især når man tænker på, at byggesektoren er den sektor, hvor man hyppigst eksponeres for generelle arbejdsrisikofaktorer*, hvor de 'øvre ekstremiteter' er mest udsatte. Ansell har nu i nogen tid arbejdet på at øge sektorens bevidsthed om, at 'hænderne er de mest værdifulde værktøjer ved enhver form for byggeaktivitet og dermed kræver beskyttelse'. '2008 Building and Construction Tour', hvor en gammel brandbil var omdannet til en demobus, besøgte målgruppen på dens daglige arbejdsplads - byggepladsen. Og fik den til at standse op og tænke ...

Tag sikkerheden i egne hænder®
Turnéen, der blev kaldt ‘Putting Safety in your hands®’ (Tag sikkerheden i egne hænder), startede i slutningen af oktober under Interbuild, Storbritanniens største messe for byggebranchen. Siden midten af november har bussen kørt rundt til byggepladser i nærheden af London, hovedsagelig i og omkring de olympiske faciliteter, før den rejste videre til Glasgow. De faguddannede værter hjalp bygningsarbejderne med at opdage Ansell's handskesortiment og at føle, hvordan Ansell's handsker sidder som et ekstra lag hud, samtidig med at de yder en fremragende beskyttelse. Et meget velkomment initiativ!



Se Ansell's YouTube-video, og få et indtryk af Ansell’s demobus

Turnévideo og -plakat
En informationsvideo om Ansell’s udbud specielt til byggesektoren kan downloades fra hjemmesiden.

For at hjælpe bygningsarbejdere med at vælge den rigtige handske til jobbet har Ansell udviklet en smart informationsplakat, der fås på hjemmesiden.


* Kilde: 4th European Working Conditions Survey (2005)